Fra skuffelser til succeser: Sådan har de danske børskæmper klaret første halvår

1.500 milliarder kroner. Så mange penge har danskere investeret i landets største børsselskaber. Derfor er der milliarder på spil, når de 24 selskaber i det danske C25-indeks stiller sig frem og lader omverdenen kigge ned i deres regnskabsbøger. Nu er tiden så inde til at gøre status for årets første halvdel, for regnskaberne er landet hen over sommeren. Det kan dog være en svær disciplin at finde hoved og hale i de mange tørre tal, og øvelsen bliver ikke nemmere af, at selskaber kan præsentere tal, som er bedre end ventet, og alligevel bliver de sendt nedad på aktiemarkedet. Men frygt ej. Du behøver ikke bruge dine aftener på at nærstudere alle detaljer i de toneangivende danske selskaber. Det har Berlingske nemlig fået tre eksperter til. De udpeger her de selskaber, som har skuffet fælt og overrasket positivt. Og der er grund til at læse med. For selvom du ikke selv har købt aktier, ligger en del af din pensionsopsparing formentlig i danske selskaber. Overordnet set »tilfredsstillende« Sætter man sig op i helikopteren og ser ud over det danske landskab, er der overordnet tale om en tilfredsstillende regnskabssæson. Det vurderer Michael West Hybholt, mangeårig aktieanalytiker og stifter af fonden Regulær Invest. Men han påpeger, at det er svært at generalisere. »Der har været stor spredning i C25-feltet hen over kvartalsregnskaberne, og der har været mange selskabsspecifikke forhold, der har trukket i hver sin retning,« forklarer aktieanalytikeren. Selskaberne har dog over en bred kam levet op til analytikernes forventninger. Men to af dem, som ikke har formået at gøre det, er gamle kendinge på taberbænken. Modvind til Vestas og Ørsted Der er nemlig bred enighed om, hvilke C25-selskaber der er sluppet ud af første halvår med flest skrammer. Taberne er vindmøllegiganten Vestas og den grønne energiudvikler Ørsted. Vestas har længe luftet ambitioner om, at 2024 skulle være året med sorte tal på bundlinjen efter to udfordrende år. Men det går ikke altid, som man håber. I hvert fald ikke endnu. Vestas havde i årets første seks måneder et underskud på knap 1,1 milliarder kroner, og især serviceforretningen var en torn i øjet på aktionærerne. Det har ellers tidligere været lidt af et guldæg – for det er her, at Vestas kan noget, som kinesiske konkurrenter har svært ved at levere. »At serviceforretningen ville skuffe, var der kun få, der havde ventet, men til gengæld klarede afdelingen for salg af nye vindmøller sig bedre end ventet. Det var imidlertid ikke nok til at opveje skuffelsen fra servicedivisionen,« siger Michael West Hybholt. Vestas’ aktiekurs tog et mindre skridt baglæns på regnskabsdagen, men investorerne har siden årsskiftet savet 24 procent af aktiekursen. Dermed er Vestas indtil videre årets dårligste C25-aktie, men der kan være lys i horisonten. »Spørgsmålet er, om det vil vise sig at være en midlertidig smerte med bedre tider forude. Ordrebogen ser i hvert fald stærk ud,« bemærker Jakob Westh Christensen, som er markedsanalytiker ved handelsplatformen eToro. Ørsted efterlod også investorerne noget slukørede. Energikæmpen, der gang på gang tog milliardstore nedskrivninger i 2023, lagde nemlig et regnskab på gaden, hvor indholdet vækkede dårlige minder: Endnu en nedskrivning. Denne gang på 3,2 milliarder kroner, fordi Ørsted har trukket sig fra det grønne brændstofprojekt Flagship One. »Ørsted leverede med for mange svinkeærinder, som meget vel kan få investorerne til at frygte, at mellemstore nedskrivninger kan ske igen,« lyder det fra Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet. Dermed blev det til endnu et kvartal uden sorte tal på bundlinjen for de to grønne kæmper. Jakob Westh Christensen hæfter sig dog ved, at der var medvind til de to giganters grønne venner i C25-indekset. »Der var positive tegn fra både Rockwool og NKT, som begge mere end indfriede forventningerne og samtidig løftede forventningerne til resten af året,« siger han. Aktierne i de to selskaber er da også at finde blandt de fire C25-aktier, som har klaret sig bedst i år, med stigninger på henholdsvis 46 og 34 procent. Hverken super godt eller super skidt »Ingen over, ingen ved siden af.« Det mantra har Per Hansen ofte brugt til at beskrive, hvordan Novo Nordisks regnskaber har været de andre C25-medlemmers overlegne. Men begejstringen for Novo Nordisks regnskab er i denne omgang mere beskeden. Per Hansen pointerer, at medicinalkæmpen kom med en forventet opjustering af salget, men samtidig nedskrev Novo Nordisk 5,7 milliarder kroner på grund af et skrottet blodtryksprojekt. »Wegovy-salget skuffede lidt. Udbyttet var lidt under det forventede. Samlet set et godt regnskab uden at være fremragende,« konkluderer Per Hansen. Regnskaber fra transportgiganterne Mærsk og DSV skriver sig også ind i gruppen af børskæmper, der leverede varen i første halvår. Men deres regnskaber fik næppe aktionærerne til at bryde ud i jubel. Jakob Westh Christensen mener, at begge transportkæmper har leveret »solide kvartalsresultater«. »DSV nyder godt af en stærk volumenvækst, mens Mærsk fortsat oplever høje fragtrater på grund af konflikten i Rødehavet med den længere sejltid og lavere containerkapacitet,« tilføjer han. Det stærke regnskab er dog trådt i baggrunden de seneste par måneder. For DSV har ligget i en hård opkøbskamp med flere konkurrenter om tyske DB Schenker. Det er nu lykkedes DSV at trække sig sejrrigt ud af den kamp. Nu ligger der en kæmpe opgave forude for topchef Jens H. Lund og resten af DSV. Opkøbet forventes nemlig at være gennemført i løbet af andet kvartal næste år, og derfor forventer DSV heller ikke, at opkøbet kommer til at påvirke resultatet for dette år. Den tyske transportgigant har dog en dårligere indtjeningsevne end DSV. Det kan trække ned i de kommende tre år, hvorefter DSV forventer, at DB Schenker har en indtjeningsevne på linje med DSV. Investorerne var dog ekstremt begejstrede og sendte aktien op med ti procent torsdag, hvor kilder i Deutsche Bahn og den tyske regering oplyste, at det blev DSV, som vandt kapløbet om DB Schenker. Tidligere på året trak en anden dansk transportgigant sig fra opkøbskampen, nemlig A. P. Møller - Mærsk. Men på Esplanaden kunne Mærsk glæde investorerne ved at levere den tredje opjustering af sine forventninger til årets gang. Forventninger, der ved årsskiftet var noget pessimistiske. Men selvom Mærsk ser ud til at have medvind i sine regnskaber, så hejser analytiker Jakob Westh Christensen et lille advarselsflag. For spørgsmålet er, hvor længe rederiet kan nyde godt af de »unaturligt høje fragtrater«, som allerede er begyndt at komme ned i tredje kvartal. Endnu et stærkt kvartal for bankerne Mens de seneste års høje renteniveauer har ført til højere omkostninger for langt de fleste virksomheder, har det for bankerne været en guldåre. De tre banker i C25-indekset fortsatte da også med at levere stærke kvartalsresultater. Blandt bankerne hæfter Michael West Hybholt sig særligt ved Danske Bank. »De overraskede med at udlodde et udbytte på 7,5 krone pr. aktie. Samtidig leverede de et regnskab på niveau – eller endda lidt bedre – end investorerne på forhånd havde forventet,« fortæller han. Til gengæld var han en smule skuffet over Jyske Bank, der hverken annoncerede yderligere aktietilbagekøb eller udbytter til aktionærerne. Det er da også Danske Bank, som aktionærerne har belønnet mest i år. Aktien er nemlig oppe med 14 procent, mens Jyske Bank lige sniger sig op på den gode side af ti procent. Selvom vi ifølge Jakob Westh Christensen nok skal vænne os til at se knap så gode regnskaber fra bankerne, så forventer han ikke, at rentenedsættelser fra Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken er noget, vi kommer til at se i bankernes regnskaber lige foreløbig. »Det vil tage tid, og med den danske økonomi, der fortsat viser styrke, vil det ikke være overraskende, hvis vi ser opjusteringer blandt nogle af bankerne senere på året«, fortæller han. Gaven, der bliver ved med at give Og så er vi fremme ved de positive overraskelser. Michael West Hybholt pointerer, at smykkekæmpen Pandora, medicoselskabet Coloplast og enzymgiganten Novonesis alle var i stand til at levere solid organisk vækst i andet kvartal. »Og de blev belønnet for det (med kursstigninger, red.),« bemærker han. Selvom privatforbruget er under pres, har Pandora formået at sælge mere til især tyske og amerikanske smykkeelskere. De gode salgstaler fik smykkekæmpen til at opjustere deres forventninger til årets gang. For anden gang i år. »Smykkedarlingen Pandora er gaven, der bliver ved med at give. Det kan ikke længere rigtig overraske, når de overgår forventningerne,« mener Jakob Westh Christensen. Pandora opjusterede sidste år hele tre gange. Det blev også behørigt belønnet af aktionærerne, der sendte aktien op med hele 96 procent. I år kan de så se aktiekursen fortsætte op – den er nemlig steget med 29 procent i årets første ni måneder. Men det er ikke kun Pandoras aktionærer, der har foden på speederen. Danmarks nye fedmedarling? Biotekselskabet Zealand Pharma er også fløjet i vejret på børsen. Selskabet er i gang med at udvikle flere lægemidler, og investorerne har især rettet øjnene mod de slankemidler, som Zealand Pharma går og knokler med. Ingen af midlerne har dog nået apotekernes hylder endnu, og derfor bliver Zealand Pharma ved med at brænde penge af. I andet kvartal var det lige knap 300 millioner kroner. »Men det er ikke et problem, når pipelinen er lovende og bankkontoen er fuld,« konstaterer Jakob Westh Christensen. Bankkontoen er i plus takket være investorer, som gang på gang smider nye pengebundter i Zealand Pharma. Og netop evnen til at rejse kapital roser Per Hansen selskabet for. Han påpeger desuden, at selskabet har leveret »fremragende og meget lovende forskningsdata« på flere slankemidler. Men det er ikke kun Zealand Pharmas foreløbige resultater, der er fremragende. Aktien er også et fremragende eksempel på renters-rente effekten. For sidste år steg aktien med 90 procent. Det gjorde markedsværdien af det »lille« biotekselskab fra Søborg 11 milliarder kroner større. I år er aktien indtil videre steget med 145 procent. Men markedsværdien er i år blevet mere end 40 milliarder kroner større. Og altså tæt på fire gange mere end sidste år. Zealand Pharma er ikke længere det »lille« biotekselskab. https://www.berlingske.dk/aktier/fra-skuffelser-til-succeser-saadan-har-de-danske-boerskaemper-klaret